
Medlem af Dansk psykoterapeutforening
Jeg er certificeret psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).
Jeg tilbyder professionel og nærværende terapi, hvor vi sammen undersøger det, der er vigtigt for dig – og finder veje til indsigt, ro og forandring.
Jeg ser frem til at møde dig.
Psykoterapeut i Nordsjælland med bred kompetanceprofil
At tage kontakt til en terapeut kan føles som et stort skridt. Måske oplever du tristhed, angst, stress eller ensomhed – uden helt at kunne sætte ord på, hvad der er galt.
Eller måske er det dit barn, der ikke trives, og du som forælder mærker bekymringen og afmagten fylde.
Uanset udgangspunktet møder jeg dig dér, hvor du er – med respekt, ro og nærvær.
Med afsæt i min psykoterapeutiske uddannelse og mange års erfaring inden for specialområdet tilbyder jeg samtaleterapi og rådgivning inden for en bred vifte af problemstillinger – for både voksne, børn og familier.
Jeg tilbyder:
Individuel terapi
Familieterapi
Rådgivning om pårørendesamarbejde
Foredrag
Supervision
Klienterne siger
-
Susanne har en særlig evne til at se, hvad der rører sig i mennesker – og i en familie. Hun formidler det, hun ser, på en stille og respektfuld måde, så man får lyst til at deltage og reflektere. Hun peger aldrig på skyld eller skam, men hjælper én til at forstå mønstrene i familien på en omsorgsfuld måde.
- Peter
Familiterapi
-
Er man, som jeg, lidt sårbar følelsesmæssigt, er kombinationen af Susannes blik for, hvad der foregår indeni én, og hendes milde måde at formidle det på, virkelig udviklende. Hun formår at møde én med ro og forståelse, så man tør være sig selv.
- Pernille
Individuel terapi
-
Susanne er en professionel og nærværende terapeut med mange gode redskaber, der hjælper én til at ændre negative tankemønstre og handlinger. Hver session føles som et sted, hvor al tid i verden er sat af – kun til dig.
– Søren
Individuel terapi
-
Hos Susanne fik jeg følelsen af virkelig at blive set og hørt. Alt, hvad jeg kom med – og alt, hvad jeg er – blev mødt med accept. Jeg oplevede at blive rummet for lige præcis det menneske, jeg er. Samtidig bringer Susanne en stor faglighed ind i terapien, som hun formidler på en let og forståelig måde. Jeg kan varmt anbefale hende.
- Lukas
Individuel terapi
-
Forløbet hos Susanne har hjulpet mig til at få øje på alle mine ressourcer – og på, hvor meget jeg faktisk kan og allerede gør. Nogle gange foreslår hun et skema eller en kort teori, og jeg har ærligt talt tænkt: “Hvad kan det hjælpe?” Men jeg må indrømme, at det rammer præcist det, jeg har tumlet med – og gør en stor forskel.
– Cecilie
Individuel terapi
-
Jeg startede mit forløb med Walk and Talk i naturen, og det gav en ro og tryghed, som gjorde det lettere at åbne op. Undervejs fik jeg redskaber, der hjalp mig til bedre at forstå og håndtere min stress. Forløbet har givet mig nye perspektiver – og mere overskud i hverdagen.
- Dorthe
Walk and talk
Hvem er jeg
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Dansk NLP Institut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).
Det menneskelige sind og de relationer, der former os som mennesker – hvordan vi bliver til, og hvordan vi forvalter det ene liv, vi har fået – har altid været min store interesse.
Jeg betragter alle mennesker som ligeværdige, og netop den forståelse er grundlaget for den tillid, der skabes i det terapeutiske rum.
Jeg lægger vægt på en personlig og varm atmosfære og er altid nærværende i samtalen med dig.
Et medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening er et kvalitetsstempel.
Som medlem lever man op til en række krav om uddannelse, erfaring og etisk praksis for at kunne bære titlen Psykoterapeut MPF.
Du kan læse mere om betydningen af titlen her:
👉 psykoterapeutforeningen.dk
Relevante og nærværende samtaler
Der hjælper dig med at skabe overblik, indsigt og forståelse.
Når det er svært at række ud
At kontakte en terapeut kan føles som et stort skridt. Måske oplever du tristhed, angst, stress eller ensomhed – uden helt at forstå, hvorfor det fylder, som det gør.
Mange mennesker oplever, at det kan være svært at sætte ord på deres følelser eller dele det, der gør ondt. Psykiske reaktioner er ofte forbundet med skam eller tvivl, og det kan gøre det endnu sværere at række ud efter hjælp.
Jeg møder dig med nysgerrighed og respekt – dér, hvor du er, både i dine overvejelser og i det, du føler. Sammen kan vi udforske, hvad der ligger bag det, du oplever, og finde nye måder at forstå og håndtere det på.
Jeg hjælper dig
Terapi er et samarbejde, hvor vi sammen skaber en større forståelse for det, du oplever og står i.
Du er ekspert i dit eget liv. Min rolle som terapeut er at stille spørgsmål og skabe refleksion, der kan hjælpe dig til at se din livssituation fra nye perspektiver.
Vi begynder altid med at tale om dine tanker, ønsker og forventninger til forløbet, og undervejs tilpasser vi både metoder og mål, så terapien følger dine behov og din udvikling.